Søg
Søg Søg

 Grundejerforeningens fællesarealer

Vi har over 7 tdr. land som er udlagt som fællesarealer. De fællesarealer, der ikke udnyttes til andre formål, er tilsået med naturgræs og ikke almindeligt plænegræs. Disse områder bliver på grundejerforeningen foranledning slået ca. en gang om måneden i vækstsæsonen.

Langs skel i en bredde af ca. en meter, er der sået plænegræs. Selvom disse græsarealer er en del af fællesarealerne, er det på en generalforsamling vedtaget, at de skal slås og vedligeholdes af de grundejere, der er nabo dem, lige som man som grundejer har pligt til at klippe begge sider af eventuelle hække, der står i skel til fællesarealerne. Tilsvarende er det den enkelte grundejer, der skal slå og vedligeholde vejenes græsrabatter.

I vores fællesarealer er der etableret legeområder for både store og små. Vi er et børnerigt område, og derfor er der gjort meget ud af at lave gode legemiljøer i området. Midt på Skovbakkevej, er der en stor legeplads med legeredskaber og en boldbane – denne legeplads går under betegnelsen ”legepladsen for de små”. Legepladsen for de ”store” er også placeret midt i området og indbefatter en asfalteret basketball bane, en volleyball bane og en petang bane.

Alle legeredskaber er godkendt af myndighederne, og der er tegnet en ansvarsforsikring for eventuelle skader, som grundejerforeningen måtte blive ansvarlig for.

Græsarealerne i legeområderne er almindeligt plænegræs, og det bliver på foranledning af grundejerforeningen slået ca. en gang hver fjortende dag i vækstsæsonen.

Grundejerforeningen vil gerne gøre opmærksom på at fællesarealer ikke kan benyttes som oplagsplads, ”hundetoilet” eller for den sags skyld ”nærlosseplads” for haveaffald, ligesom det ikke er tilladt at anvende arealerne til ”ræs” med motoriserede køretøjer. Det er ej heller tilladt at opstille egne legeredskaber - disse hører til på husejerens egen grund.



Nyheder


Indkaldelse til Generalforsamling 2024

Hermed indkaldes der til ordinær Generalforsamling i grundejerforeningen den 19. marts 2024 kl. 19.00 i Nykredits lokaler på Holstebrovej 2 i Viborg. Indkaldelse findes ved at trykke...  Læs mere ›

Evaluering af ændring af kontingent og honorering for deltagelse i grønne arbejdsdage.

Forslaget vedr. forhøjelse af kontingentet med 500 kr. og honorering for deltagelse i grønne arbejdsdage (med Viborg gavekort eller lignende) blev vedtaget på Generalforsamlingen i 2021 - link...  Læs mere ›

Grønne arbejdsdage 2024

Grønne arbejdsdage for 2024 er nu fastlagte:   Lørdag den 20. april kl. 09.00-11.00 Onsdag den 29. maj kl. 19.00-21.00  Onsdag den 21. august kl....  Læs mere ›